Kankbølleslægten
Slægtgårdens beborer
Som tidligere nævnt var nuværende matr. nr. 2 og matr. nr. 3 i Kankbølle oprindelig èn gård, beliggende østligst i byen. Denne gård, der ved matriklen af 1688 fik nr. 3, havde følgende beboere:
Lars Svendsen, der nævnes i Kalø lens jordebog fra 1573.
Jørgen Rasmussen, nævnt i lensjordebogen fra 1597.
Søren Larsen, som er opført som beboer af gården i en række jordebøger i tiden 1610-1646. I den sidste jordebog (Rigtig designation over selvejerbønderne udi Kalø len, 1646, RA) anføres det, at han var "sandemand" - sandemændene var en slags faste nævninge, hvoraf der var 8 i hvert herred. Det var altid særlig ansete bønder, der var betroet dette hverv.
Rasmus Sørensen, formentlig søn af Søren Larsen, var beboer i en længere årrække omkring 1660-1690 (matrikel 1664, jordebog 1682 3/6 (Landstings pb. 20, 411), matrikel 1688). Medens han endnu i 1682-jordebogen er alene om gården, nævnes der i matriklen af 1688 endnu én beboer, Anders Rasmussen, og ved denne tid er gården altså blevet delt. Den halvdel af gården, som Rasmus Sørensen havde i sine sidste år, overtoges siden af Søren Rasmussen, der vel også har været hans søn.
Enkelte gange finder man i kirkebogen slægtsnavnet "Munck" knyttet til denne slægt, således f. eks. 3. 10. 1714, da Anna Andersdatter Munck i Kankebølle (datter af ovennævnte Anders Sørensen) blev gift med Henrik Olsen Pind.
Søren Rasmussen, sikkert søn af ovennævnte Rasmus Sørensen, nævnes sammen med broderen Anders Rasmussen i en jordebog fra 12. 6. 1719 (Landstings pb. 36,415) som beboer af gården. Formentlig har man fra første færd delt bygningerne af den oprindelige gård i to halvdele ligesom jorden og hartkornet; men siden er der så blevet bygget selvstændige bygninger til de to gårde. På kortet af 1788 (det ældste, som findes) ses det, at de to halvgårde er meget tæt sammenliggende; ja, det ser ud til, at de faktisk er helt sammenbyggede for to længers vedkommende.
Søren Rasmussen i Kankebøl havde to døtre: Kirsten, der i 1718 blev gift med Søren Nielsen af Mørke, og Ane Sørensdatter, som året forud var blevet gift med Christen Pedersen (Troelsen), se nedenfor.
Christen Pedersen (Troelsen) blev 18. maj 1717 trolovet og 10. okt. samme år gift med Ane Sørensdatter, datter af ovennævnte Søren Rasmussen. De fik 4. okt. 1722 døbt en søn ved navn Peder, som nedenfor skal nærmere omtales. Ved dåben blev den lille arving til gården båret af Edel Sørensdatter af Aarhus (muligvis en søster til moderen), og fadderne var: Peder Troelsen, Søren Povlsen, Peder Andersen og Maren Pedersdatter, alle af Kankebøl.
Når Christen Pedersen skiftevis kaldes "Pedersen" og "Troelsen" til efternavn, hænger det sikkert sammen med, at han var søn af Peder Troelsen, som boede i en anden Kankebøl-gård (nuværende matr. nr. 5) og dermed af god, gammel Kankebøl-slægt ligesom hans hustru. Vi ser nemlig andre steder, at medlemmer af denne slægt i første halvdel af 1700-tallet brugte "Troelsen" som en slags slægtsnavn i stedet for de almindelige patronymer, Pedersen, Sørensen osv. Lignende navneskik har jo for øvrigt været i brug lige til vore dage.
Om den gamle "Troelsen"-slægt i Kankebøl, hvorfra også den nuværende Kankebøl-slægt stammer, berettes der nærmere nedenfor.
Peder Christensen, døbt 4. 10. 1722, søn af ovennævnte, overtog slægtsgården efter sin fader omkring 1750-55; han nævnes som fadder ved barnedåb hos naboerne i Kankebøl 1752 og senere. Han døde imidlertid allerede i 1763 og blev begravet 6. 5. 1763, hvorefter enken giftede sig med nedennævnte Povl Pedersen, der var første mand af slægten, som endnu bor i gården.
Peder Christensen var gift med Abelone Nielsdatter, f. ca. 1728 og begr. 12. 9. 1783, og da den nuværende slægt i gården nedstammer i lige linie fra hende, har der været sat meget ind på at få klarlagt hendes afstamning, uden at det dog må siges at være helt lykkedes. Hun er ikke født eller viet i Hjortshøj sogn, og da hun heller ikke er viet i nabosognene, er opmærksomheden koncentreret om fadderne ved hendes børns dåb i Hjortshøj kirke. De fleste var naboer fra Kankebøl; en del var af hendes mænds familie; men der er også nogle, som ganske sikkert har været af Abelones familie. Seks gange blev der døbt børn af hende, og tre af disse gange har sandsynligvis gudmoderen, den, der bar barnet, været af moderens familie: 1761 var det "Jens Nielsens hustru fra Mollerupgård", 1767 "Anders Nielsens stifdatter Anne Johanne Nielsdatter fra Mollerupgård" og 1769 "Anne Johanne Nielsdatter fra Mollerupgård" (altså den samme). Herefter er det sandsynligt, at Abelone Nielsdatter, slægtens stammoder i slægtsgården i Kankbøl, er kommet hertil fra Mollerupgård i Spørring sogn; men bevis herfor bliver det vanskeligt at skaffe, da Spørring kirkebøger før 1814 er brændte.
Peder Christensen og Abelone Nielsdatter havde to døtre:
Anna Marie Pedersdatter, døbt 3. 12. 1758,
Karen Pedersdatter, døbt 16. 1. 1761.
Povl Pedersen, døbt i Elev 16. 1. 1738, søn af Peder Povlsen (Troelsen) og hustru Ellen Nielsdatter, døde omtr. 84½ år gammel den 12. 6. 1822 som aftægtsmand i Kankebøl. Han kom til slægtsgården i Kankebøl, da han i aug. 1763 (dato ulæselig) blev viet til ovennævnte enke, Abelone Nielsdatter.
Gennem Povl Pedersen kan den nuværende Kankebøl-slægt føre sine aner tilbage til de ældste Kankebøl-slægter, som kendes. Hans fader, Peder Povlsen, stammede nemlig fra Kankebøl og kom til Elev, da han 19. 4. 1733 blev trolovet og 24. 6. viet til Ellen Nielsdatter fra Elev. Han kaldes i kirkebogen skiftevis Peder Povlsen og Peder Troelsen, og derved får man formodning om, at han skulle være af "Troelsen"-slægten fra Kankbølle, og dette viser sig også at være tilfældet. Han var fremstillet i Hjortshøj kirke 18. 4. 1706 som søn af Povl Nielsen i Kankebøl (i den gård, der nu har matr. nr. 1), men om hans forbindelse til den gamle Kankebøl-slægt henvises i øvrigt til senere.
Povl Pedersen og Abelone Nielsdatter fik i alt fire børn døbt i Hjortshøj kirke:
Peder Povlsen, døbt 9. 9. 1764 (død 3 år, 8 mdr. gammel - red.).
Niels Povlsen, døbt 11. 1. 1767 (død 12 år, 2 mdr. gammel - red.).
Ellen Povlsdatter, døbt 28. 1. 1769, men død som barn (ca. 3 uger gammel - red.).
Ellen Povlsdatter, døbt hjemme, fremst. i kirken 13. 6. 1773. Hun kom til at fortsætte slægten i slægtsgården i Kankebøl, se nedenfor.
Jens Nielsen (Olesen) kom til gården ved sit giftermål med ovennævnte Ellen Povlsdatter. Han var døbt i Haldum, Sabro herred, 28. 2. 1773 og søn af gårdmand Niels Hansen (ej Hansen, men Nielsen - red.) (Gravgaard) og hustru Mette Jensdatter; han døde i Kankebøl 10. 8. 1851. Ved skøde af 22. 6. 1811 (tgl. 2. 7. 1811) købte han slægtsgården fri fra det 150 år gamle afhængighedsforhold til Vosnæsgård, og siden har gården så været i slægtens eje.
Det var den 2. 7. 1802, da Jens Nielsen i Hjortshøj kirke blev viet til Ellen Povlsdatter, hvis familieforhold er omtalt ovenfor. Hun var "enkekone" dengang, thi 15 måneder før var hun (den 27. 3. 1801) blevet viet til ungkarl Peder Sørensen fra Mundelstrup; men denne var død allerede den 3. 2. 1802, kun 27 år gammel; i dette kortvarige ægteskab var der ingen børn. Ellen Povlsdatter var, som ovenfor anført, døbt hjemme og fremstillet i Hjortshøj kirke den 13. 6. 1773. Hun døde den 13. 3. 1843. Jens Nielsen skal have været dygtig og en velstående mand.
Børn:
Abelone Jensdatter, f. 15. 3. 1804, gift 28. 9. 1827 med Peder Sørensen og bosat i Kankbølle Damgård. Abelone døde 3. 2. 1864. Deres efterslægt omtales nærmere i bogen om Kankbølleslægten (samlet af Marie og Niels J. Pedersen, trykt i Århus 1948).
Povl Jensen, f. 8. 9. 1806, død ugift 22. 9. 1831.
Niels Jensen, som antog navnet Horup (nej; Niels Jensen Horup var Niels Jensens svigerfader - red.), var født 14. 7. 1808 i slægtsgården; han døde 9. 3. 1877. D. 30. 10. 1837 overtog han Kankbølle Vestergård (matr. nr. 5) efter sin svigermoder, og denne gård ejede han så indtil marts 1849, da han flyttede over i sin fødegård. Hans fader skødede denne slægtsgård til ham ved et skøde, der er dateret den 21. 4. 1849 (tgl. 30. 10. 1849). Købesummen var kun 500 rigsbankdalere; men Niels Jensen overtog med gården forpligtigelse til at have hans fader på aftægt i hans levetid. I øvrigt findes skødet trykt i bogen om Kankbølleslægten.
Peder Jensen, f. 12. 9. 1810, død ugift 21. 3. 1847 af tyfus.
Søren Jensen, f. 2. 2. 1813, død ugift 24. 7. 1847 af tyfus.
Mette Jensdatter, f. 22. 9. 1815, død 14. 5. 1817.