Kankbølle-Slægtens aner.

De personer, der er nævnt i slægtsbogen kan alle - via deres respektive led - føres tilbage i kirkebøgerne til stamforældrene Jens Nielsen og Ellen Poulsdatter. De nævnes begge ved navn ved deres børns dåb - også før den nye forordning af 1812, ligesom de samme 2 navne anføres ved deres vielse 2. juli 1802 i Hjortshøj Kirke og på folketællingerne (ftl) 1834 og 1840, hvor de er opført med deres hjemmeværende børn.

Så vidt så godt! - Men hvad med dem, der gik forud dem ? Hvor langt tilbage kan vi egentlig følge vore aner ?. For begge stamforældre er deres forældres navne anført i slægtsbogen. Disses fødselsdata m.v. er dog ikke med; men vi er jo da et slægtled før 1773, hvor stamforældrene bliver døbt, altså omkr. 1730-45.

************ Stamfædrene **********

Ellen Povlsdatter

For hendes herkomst m.v. er der gjort rede i slægtsbogen. Hun er yngste datter af Poul Pedersen (og Abelone Nielsdatter - hvis navn ikke er nævnt), hvilket også er bekræftet ved 2 folketællinger. Hun døde den 13. marts 1843, 69½ år gammel, og må da være født i 1773; det stemmer med, at hun blev døbt i Hjortshøj Kirke 13. juni 1773. Hun blev begravet som Gmd. Jens Olesens hustru i Kankbølle. Hendes aner omtales nedenfor i afsnit 1.

Jens Nielsen (Olesen)

Ham er der ligeledes redegjort for i slægtsbogen. At han var fra Haldum, anføres ved vielsen og bekræftes dernæst ved folketællinger. Jens Nielsen (Olesen), aftægtsmand i Kankbølle, døde den 10. aug. 1851, 77 år gammel. Hans fødselsår - altså ca. 1773 - stemmer ligeledes overens med aldersangivelser i 6 folketællinger. I Haldum sogns kirkebog for dette og nærmeste år er den eneste døbte "Jens - søn af Niels" Niels Gravgaards søn, døbt 28. feb. 1773. I ftl 1787 og 1801 kaldes hans fader dog Niels Nielsen; men det kan næppe være andre end den samme, da der ikke findes nogen anden "Niels" med en søn "Jens" i passende alder.

Hvordan finder en ungkarl fra et helt andet sogn på at gifte sig med en enke i Hjortshøj? Og hvorfor og hvorfra navnet "Olesen" ved både hans kones og hans egen begravelse?

Hans aner omtales nedenfor i afsnit 2.

********** 1. Ellen Povlsdatters aner **********

Poul Pedersen.

Hans aner er omtalt i slægtsbogen. Han er døbt 16. jan. 1738 i Elev Kirke som Peder Troelsens barn. Han blev viet til Abelone Nielsdatter i Hjortshøj Kirke 22. aug. 1763, som da må have været enke, selv om intet er anført herom, og han døde 12. juni 1822 som aftægtsmand i Kankbølle, 84½ år gammel. Hans og hans børns data bekræftes af folketællingerne 1787 og 1801 i Hjortshøj, hvor han er enkemand efter 1. ægteskab.

Abelone Nielsdatter.

Poul Pedersens hustru blev begravet 12. sept. 1783 i Hjortshøj, 55 år gammel, altså født ca. 1728. Om hende siger slægtsgårdsforeningen i Viborg, som fremskaffede de første oplysninger, "at hun hverken er født eller gift i Hjortshøj, og at man har sat meget ind på at finde frem til hendes oprindelse. Det konkluderes, at hun sandsynligvis var fra "Mollerupgård" i Spørring, men at det næppe kan bevises, da dette sogns kirkebøger fra før 1812 er brændte". Hun er heller ikke født på "Mollerupgård" i Lisbjerg sogn og døbt i kirken dér.

Det viser sig imidlertid, at hun er døbt i Årslev Kirke 28. nov. 1728, datter af Niels Michelsen Haugaard. At hun kommer til Hjortshøj skyldes, at hun 14. juni 1758 - efter forudgående trolovelse 15. feb. 1758 (og 25. nov. 1757!) - blev viet i Årslev Kirke til Peder Christensen fra Kankbølle, døbt i Hjortshøj Kirke 4. okt. 1722, søn af Christen (Pedersen) Troelsen og Ane Sørensdatter. Peder Christensen, kaldet "major" (store), havde iflg. foranstående afsnit om slægtsgårdens beboere overtaget en gård i Kankbølle omkr. 1750-55 efter sin fader. Peder Christensen døde imidlertid i 1763, blot 41 år gammel (begravet 6. maj), hvorefter Abelone som nævnt blev gift med Poul Pedersen "Iflg. Kgl. Allernådigste Bevilling uden forudgående trolovelse". Derved kom Poul Pedersen til den gård, som senere blev Kankbølleslægtens slægtsgård. Abelone Nielsdatter blev - som anført af slægtsgårdsforeningen - moder til 2 piger i sit 1. ægteskab; de optræder efterfølgende i såvel folketællinger som kirkebog som Poul Pedersens steddøtre.

********** Poul Pedersens forældre **********

Peder Povelsen Troelsen.

Den 5. dec. 1706 blev Povel Nielsens søn Peder af Hjortshøj fremstillet til dåben i Hjortshøj Kirke. Peder Povlsen af Hjortshøj blev gift 24. juni 1733 i Elev Kirke med Ellen Nielsdatter efter forudgående trolovelse 5. april samme år. De blev bosat i Elev, hvor deres børn er født og døbt. Peder Poulsen blev begravet i Elev 18. maj 1790, 79 år gammel, hvad der svarer til, at han skulle være født i 1711 - altså en difference på 5 år, der imidlertid må skyldes en fejloplysning til præsten; på Elev sogns folketællingsliste allerede 1787 står han opført med en alder på 81 år, svarende til fødselsåret 1706.

Efter Ellen Nielsdatters død blev Peder Poulsen gift i Trige Kirke 8. aug. 1755 med Mette Nielsdatter, døbt 2. påskedag 1722 i Trige Kirke, datter af Niels Pedersen, Pannerup, og søster til Anna Nielsdatter (se 2. Jens Nielsens aner); hun blev begravet i Elev som hans hustru 11. okt. 1776, 54½ år gammel (= *1722).

Hans første barn bliver døbt i Elev Kirke 6. dec. 1733; her nævnes han som Peder Povelsen. Ved konens introduktion i 1734 samt ved barnets begravelse i 1742 kaldes han imidlertid Peder Troelsen, og samme navn benyttes ved alle hans efterfølgende 10 børns dåb i Elev frem til 1753. Ved sin 1. hustrus død i 1755 nævnes han igen som Peder Poulsen, og dette navn benyttes ved de børns dåb i Elev, han får med Mette Nielsdatter fra 1759 til 1765. Ved hustruens introduktion i 1765 nævnes han som Peder Povelsen Troelsen.

Povel Nielsen i Kankbølle (død 1735) er fadder ved den anførte dåb 5. dec. 1706. Han får også en søn døbt i 1706 (18. april.) med navnet Peder, hvor Povel Nielsen i Hjortshøj (død 1742) samt Peder Troelsen og andre af Kankbølle er faddere. Der er altså 2 personer med navnet Povel Nielsen, som begge får hver sin søn med navnet Peder Povelsen samme år i hhv. Kankbølle og Hjortshøj. I slægtsgårdsforeningens redegørelse (se foran) går man ud fra, at det er Povel Nielsens søn i Kankbølle, der bliver gift med Ellen Nielsdatter i Elev; men der er flere ting, der gør, at det lige så godt - og med større sandsynlighed - kunne være Povel Nielsen i Hjortshøjs søn, der bliver gift i 1733 og flytter til Elev: En Povel Nielsen - formentlig hans fader - er fadder ved hans barn Christens dåb i 1740 i Elev Kirke (såvel som ved tidligere dåbshandlinger) - altså efter Poul Nielsen i Kankbølle's død. De øvrige faddere med efternavnet Povelsen - uden angivelse af bopæl/sogn overhovedet - er vel hans søskende; men begge familier får børn døbt med de samme fornavne, så det ikke er til at se, hvilken familie, de kommer fra - bortset fra en Rasmus Povelsen, der er fadder 5 gange i Elev 1741-53. Hans fader er Povel Nielsen i Hjortshøj - Povel Nielsen i Kankbølle får ikke en søn døbt ved det navn. I 1753 nævnes Søren Povelsen af Hjortshøj som fadder, og i 1761 og 1763 er det dennes hustru fra Hjortshøj, som bærer barnet; men det kan være en angivelse af sognet som sådan uden skelen til dets distrikter - så umiddelbart er det ikke muligt på grundlag af fadderne at afgøre, hvilken af de 2 Peder Povelsen, der flytter til Elev.

Det er ikke muligt heller at afgøre spørgsmålet på grundlag af Troelsen-navnet. Det benyttes overhovedet ikke af fadderne til Peder Povelsens børn i Elev. Til gengæld findes det hos fadderne til Povl Nielsens børn i såvel Kankbølle som Hjortshøj og er ikke entydigt for den ene familie. Det forekommer dog flest gange for fadderne til Povel Nielsens børn i Hjortshøj.

Ellen Nielsdatter

Hendes herkomst er foreløbig ukendt - hun ses ikke født og døbt i Elev (Ingen Niels med en datter døbt Ellen). Hun døde dog i Elev i 1755 og blev begravet 13. juni (uden aldersangivelse) som Peder Paulsens hustru (hendes navn er ikke nævnt). Hun er heller ikke fra Trige sogn som en mulig ældre søster til Peder Povelsens 2. kone Mette Nielsdatter fra Pannerup - trods efternavnet.

********** Peder Povelsen Troelsens forældre **********

Povel Nielsen

Den 1. juni 1742 blev Povel Nielsen af Hjortshøj begravet uden aldersangivelse. Han må være født nogle år, før kirkebøgerne starter i Hjortshøj i 1691 - formentlig før 1685, da han nok var mindst 20 år, da han blev gift i Hjortshøj Kirke 18. okt. 1705 med Ane Pedersdatter fra Hjortshøj. Efter hendes død 1709 blev han gift igen 3. Søndag i Fasten 1710 i Hjortshøj Kirke med Maren Pedersdatter. Det er formentlig hende, der døde i 1765, 78 år gammel (= *1687) - hun er den eneste af dem med samme navn, der passer tidsmæssigt.

Den anden Povel Nielsen, fra Kankbølle, blev begravet i Hjortshøj 25. sept. 1735 uden aldersangivelse. Dåb af hans børn starter i 1693 og slutter i 1708 - hans hustru Karen Ibsdatter blev godt nok introduceret i 1711 for sidste gang; men der er ikke noget tilsvarende om fødsel eller død. Karen Ibsdatter blev begravet 16. april 1747 uden aldersangivelse; hendes vielse til Povel Nielsen fremgår ikke af Hjortshøj sogns kirkebog - de er formentlig gift før 1691.

Ane Pedersdatter

Den 24. nov. 1709 blev Povel Nielsens hustru Anne Pedersdatter begravet i Hjortshøj, 21 år gammel. Hun er er da født ca. 1688 - altså før kirkebøgernes start i Hjortshøj i 1691. Hendes herkomst kan derfor ikke konstateres. Hun var usædvanligt ung ved vielsen i 1705: 17 år - men hun må være Peder Povelsens moder, hvis hans fader er forannævnte Povel Nielsen af Hjortshøj.

********** Ellen Nielsdatters forældre **********

Da hendes herkomst ikke er fundet, er ingen af hendes forældre kendte.

********** Abelone Nielsdatters forældre **********

Niels Michelsen Haugaard

Abelone Nielsdatters fader døde i 1733 i Årslev, 55 år gammel, altså født ca. 1678 - sandsynligvis i Årslev; men hans dåbsregistrering findes ikke, da dette sogns kirkebøger først starter 1692. Hans oprindelse/forældre er foreløbig ukendte. Han blev - efter forudgående trolovelse 3. søndag efter Trinitatis - viet 4. oktober 1705 i Borum Kirke til Maren Pedersdatter. Hvorfor de selv samme begivenheder er registreret endnu en gang i sognets kirkebog hhv. Trinitatis Søndag og 10. august 1710 er der ikke nogen forklaring på. Den første registrering bør vel accepteres som rigtig, eftersom de fik 10 børn døbt i Årslev Kirke startende i 1707; heraf er Abelone Nielsdatter den næstyngste - blot 5 år, da hendes fader døde.

Maren Pedersdatter

Abelone Nielsdatters moder er - ligesom søsteren Anne Pedersdatter, født 1690 og gift med Niels Pedersen i Pannerup (se denne) - næsten sikkert datter af Peder (Rasmussen?) Hersløf i Borum. Maren Pedersdatters skæbne efter mandens død i 1733 ikke er entydigt opklaret; det kan være hende, der bliver begravet 12. juni 1754 i Årslev, 66 år gammel, altså født ca. 1688, svarende til perioden for hendes søsters fødsel. Eftersom hun bliver gift før søsteren Anne, kan det antages, at hun er den ældste af de 2.

********** Niels Michelsen Haugaards forældre **********

Michel Haugaard Michel (Pedersen) Haugaard blev begravet i Årslev 22. juni 1698, 52 år gammel. Han må da være født ca. 1646 og formentlig i Årslev, selv om der ikke findes kirkebøger, der kan bekræfte dette eller give oplysning om hans forældre (Faderen kan - aldersmæssigt såvel som på grund af familieefternavnet - være Gamle Peder Haugaard, død i Årslev 1697, 82 år gammel og altså født omkr. 1615 = 31 år i 1646). Ej heller kan det konstateres, om han er faderen til Niels Michelsen Haugaard - det er kun navnesammenhængen, der tyder på dette forholds rigtighed og ikke mindst, da navnet Haugaard synes at være knyttet til 2 gårde i Årslev - iflg. matriklen 1688 ejet af hhv. Michel Pedersen Haugaard og Jens Pedersen Haugaard, som formentlig har været brødre og dermed begge sønner af Peder Haugaard.

Michel Haugaards hustru

Gamle Karen Haugaards blev begravet i Årslev i 1724 (Invocavit = 1. søndag i Fasten), 86 år gammel. Hun må da være født omkr. 1638. Som for Michel Haugaard er det ikke muligt at få flere oplysninger om hende, ej heller om vielse og om hun virkelig er Michel Haugaards kone. Det eneste, der antyder muligheden heraf er hendes 'kalde-efternavn' og hendes alder - også selv om hun var nogle år ældre end manden. Navnemæssigt kunne hun også være Gamle Peder Haugaards kone - men det må anses for udelukket, eftersom hun da også skulle være moder til Mikkel Haugaard, hvad hun ikke kan være som 8-årig i 1646. Se i øvrigt afsnittet om Michel Haugaards forældre, hvor hans moder formentlig må være Anne Jensdatter.

Maren Pedersdatters forældre

Peder Hersløf Peder (Pedersen?) Hersløf, til tider benævnt Peder Borum, blev jordet 8. nov. 1731 i Borum, 72 år gammel. Han fødsel må da ligge omkr. 1659 formentlig i Borum, men kirkebøgerne i dette sogn starter først i 1692, så en bekræftelse heraf samt oplysning om hans forældre (Fader Peder --?) og hans vielse er ikke mulig. I matriklen 1688 for Borum er der ikke nævnt nogen Peder Hersløf/Peder Borum og ej heller nogen Peder med andet efternavn end Pedersen. Den første Peder Pedersen bor i en ryttergård, den anden Peder Pedersen er angivet som husmand; der er kun nævnt de to, og det er formentlig førstnævnte, som kan være Peder Hersløf / Borum.

Peder Hersløfs hustru

Det har ikke været muligt at finde hendes begravelse - og dermed heller ikke hendes navn og herkomst - i Borum sogns kirkebøger. I 1719 bærer hun datteren Annes og Niels Pedersens barn til dåben i Trige Kirke. Hun er altså død senere end dette år. I forbindelse med de forskellige dåbshandlinger i Trige Kirke nævnes hun aldrig ved navn, men blot enten som Peder Hersløfs kone eller som Niels Pedersens kones moder.

********** Michel Haugaards forældre **********

Peder Haugaard

Gamle Peder Haugaard døde i Årslev 1697, 82 år gammel og er altså født omkr. 1615. Det kan ikke bekræftes så langt tilbage - det kan blot konstateres, at dette er det ældste årstal hvortil Kankbølleslægten kan føre sine aner - stadig forudsat, at han er faderen til Michel Haugaard. Der findes heller ingen oplysninger om hans vielse til Anne Jensdatter; men da Mikkel Haugaard er født ca. 1646, har giftermålet formentlig fundet sted mindst et års tid tidligere, så hans alder ved denne begivenhed har været omkr. 30 år.

Anne Jensdatter

Anne Jensdatter i Haugaard, Peder Haugaards hustru, blev begravet 10. december 1697, 73 år gammel. Hun må da være født ca. 1624, hvilket giver hende en passende alder på 22 år ved Michel Haugaards fødsel i 1646. Som for Peder Haugaard er det ikke muligt at få nogen bekræftelse på disse data. Det er heller ikke muligt at få bekræftet, at hun er moder til Michel Haugaard, selv om dette er sandsynligt, da skilsmisse næppe har været på tale - men Anne Jensdatter kan jo være Peder Haugaards 2. kone eller senere i tilfælde af, at hans første kone, og moder til Michel Haugaard, kan være død ung.

 ********** 2. Jens Nielsens aner. **********

Niels (Nielsen) Gravgaard

Niels Nielsen er i de ovennævnte folketællinger gift med Mette Jensdatter. De blev viet i Haldum Kirke 1. aug. 1769. Forinden var de blevet trolovet "i hendes moder Anna Nielsdatters hus i Haldum" - en indikation af, at Mettes fader var død forinden. I ftl 1787 er de hhv. 45 og 47 år og begge i 1. ægteskab. De må altså være født omkr. 1742 og 1740. Dette bekræftes med aldrene i ftl 1801 samt deres alder ved død: Gmd. Niels Nielsen død 31. juli 1811: 68½ år; Mette Jensdatter død 12. feb. 1821: 81 år.

Her støder man imidlertid på det problem, at Haldum sogns kirkebog har et "hul" i indførslerne 1739-42: Der er ingen dåbsregistrering for nogen af dem.

Hvem er da de respektive forældre? Og er de født i Haldum sogn? En nøgle til løsning af problemerne synes at være: Når de får døbt deres børn, optræder Søren og/eller Jens Gravgaard (eller deres hustruer) som faddere, ligesom Niels Gravgaard også lejlighedsvis står fadder til deres børn. Det er formentlig 3 brødre ved navn 'Nielsen Gravgaard'. Men hvilken sammenhæng er der så mellem navnene Nielsen og Gravgaard?

Søren Nielsen Gravgaard får døbt tvillinger i 1773. Ved dåben er Jens og Niels Gravgaard faddere. Tilsvarende ved dåb i 1769 og 1771; men da er deres 3 efternavne Nielsen! Søren Nielsens datter Maren, døbt 1769, blev begravet 1779 som Søren Gravgaards unge datter, og Søren Nielsens barn Niels, døbt 1771, blev begravet i 1786 som Niels Sørensen Gravgaard.

Søren Nielsen Gravgaard af Haldum - at navnene Nielsen og Gravgaard, enkeltvis eller sammen, dækker de samme personer, sandsynliggøres ved de anførte eksempler - døde 4. feb. 1799, knap 68 år gammel - altså født 1731. Går man tilbage til dette år, finder man en hertil svarende dåbsregistrering: Søren, Niels Madsens barn, blev døbt 28. feb. 1731 i Haldum Kirke. Hvorfor navnet Gravgaard kommer ind i billedet i kirkebøgerne i perioden 1771-73, men ikke i folketællingerne, vides ikke.

Niels Madsen er også fader til Jens (-> Nielsen) og Maren (-> Nielsdatter) døbt i Haldum Kirke hhv. 20. juli 1727 og 9. aug. 1733.

Jens (Nielsen) Gravgaard af Haldum blev begravet 28. juli 1780, 54 år gammel; det stemmer overens med ovennævnte Jens´ dåb 1727, sådan at Søren og Jens er brødre. Jens Nielsen blev trolovet 14. marts 1762 med Maren Jensdatter "i hendes moders hus i Haldum", altså samme vending (bortset fra det udeladte navn) som for Niels Nielsen og Mette Jensdatter. Så mon ikke de 2 piger er søstre (de har jo begge en "Jens" til fader), der har giftet sig med 2 brødre ? De trolovede blev viet 16. juni 1762 i Haldum Kirke.

Med den samstemmighed, der er mellem de forskellige data, og at de p.g.a. fadderroller og efternavnet Nielsen efter faderen formentlig er brødre alle 3, er det næsten sikkert, at Niels Madsen også er fader til Niels Nielsen (Gravgaard), og at han er født i Haldum, selv om dette ikke kan bevises.

Mette Jensdatter

Niels Nielsens enke og aftægtskone i Haldum, døde som nævnt 1821, 81 år gammel, og er altså født ca. 1740; men - som også nævnt - kan hendes fødsel ikke bekræftes i Haldum sogns kirkebøger.

Når hun og Niels Gravgaard får deres børn døbt i Haldum Kirke, er det ofte en kone fra Pannerup i Trige sogn, der bærer barnet. Undersøger man dette sogns kirkebog, viser det sig, at Jens Olesen, Ole Trige´s søn af Trige, blev trolovet 2. juledag 1729 og gift 2. søndag i Trinitatis 1730 i Trige Kirke med Anne Nielsdatter, Niels Pedersens datter af Panderup - just det navn, der anføres ved Niels Nielsens trolovelse med Mette Jensdatter for hendes moder; og navnet "Jens Olesen" bekræfter i hvert fald Mettes efternavn. Jens Olesen og Anne Nielsdatter er åbenbart flyttet fra Trige efter vielsen, for de får børn døbt i Haldum Kirke fra 1731, altså før Mette i 1739-40 (se Mette Jensdatters forældre).

Mette Jensdatter må derfor formodes at være født i Haldum som datter af Jens Olesen og Anna Nielsdatter og døbt i kirken dér i 1740, selv om dåbsregistreringen mangler.

********** Niels (Nielsen) Gravgaards forældre **********

Niels Madsen

Niels Madsen blev begravet 19. juli 1770 i Haldum, 75 år gammel, og er altså født ca. 1695. Kirkebogsregistreringerne starter dog først i 1796, så dette kan ikke verificeres. Ved hans søn Jens (Nielsen Gravgaard)´s dåb 1727 optræder en Mads Bachs hustru som fadder; hans fornavn antyder, at han kan være fader til Niels Madsen. Samme Mads (Nielsen) Bach får flere børn døbt i årene 1696-1719, bl.a. en søn Niels, døbt 13. nov. 1698 og båret af mormoderen Margrete, Niels Kristensens hustru. De 75 år ved død kan godt være en afrundet tilnærmelse, så det alligevel er samme søn (Niels Madsen), der er tale om, selv om det er 3 år senere end dødsalderen angiver. Niels Madsen blev gift 17. dec. 1724 i Haldum Kirke med Karen Sørensdatter; dette falder direkte i tråd med brødrene Nielsen Gravgaards fødsler startende i 1727, så de må antages at være forældrene til Niels Nielsen Gravgaard, hans 2 brødre Jens og Søren samt søsteren Maren.

En Jens Madsen er fadder til Niels Madsens datter Maren, formentlig den Jens, der er døbt 8. marts 1705 i Haldum Kirke, søn af Mas Niels: Bach. - altså en broder til Niels, døbt i 1698 (og farbroder til Maren).

Jens Madsen døde i 1765, 60 år gammel, hvilket svarer til ovenanførte dåbsregistrering. Han blev gift i Haldum Kirke med Johanne Dal 26. nov. 1730. Ved deres barns dåb i Haldum Kirke 9. marts 1732 er Peder Olesens og Jens Olesens hustruer af Haldum faddere, så der har været forbindelse mellem Niels Nielsen Gravgaards forældres og Mette Jensdatters forældres familier - selv før, de blev født.

Karen Sørensdatter

Den 12. april 1770 blev Niels Massens kone Karen Sørensdatter i Haldum begravet, 69 år gammel, og hun må da være født ca. 1701. Hendes dåbsregistrering findes ikke i Haldum sogns kirkebog; hendes fader Søren ? og hendes moder er fortsat ukendte.

********** Niels Madsens forældre **********

Mads Nielsen Bach

Mads Bach af Haldum blev begravet 14. feb. 1732 - uden aldersangivelse; hans fødselsår er derfor ikke kendt - ej heller hvem han var søn af, udover at hans fader må have haft fornavnet Niels (jvfr. Mas Niels: Bach). Ved en dåb 7. juni 1711 i Haldum blev barnet båret af Mads Bachs hustru Maren Skrifvers?. De er vel begge 25-30 år, før de får deres børn - fra 1696 eller før? - hvorfor de må antages at være født i perioden 1665-71. Deres dåbsdata, forældre og vielse er altså umulige at finde i Haldum sogns kirkebøger. Det dog muligt, de begge stammer fra Grundfør, da hans moder flytter derfra til Haldum kort før sin død i 1699. I matriklen 1688 for Haldum er nævnt en Mads Nielsen, selvejer, som formentlig er Mads Nielsen Bach.

Rasmus Nielsen Bach er formentlig Mads Nielsen Bachs broder, som er fadder til dennes børn: Niels (1698), Søren (1708), Maren (1711) og Mogens (1719).

Maren Skrifvers ?

Mats Baches hustru i Haldum blev begravet 21. nov. 1729. Hendes navn er ikke angivet, ej heller nogen alder, så hendes oprindelse er fortsat ukendt bortset fra, at hendes forældre sandsynligvis er omtalte Margrete ? og hendes mand Niels Kristensen, selv om hendes fader godt kan have været en anden. Margrete kan jo godt have været gift tidligere og være blevet enke og så derefter have giftet sig med Niels Kristensen.

Ved Ole Triges og hans søskendes børns dåb i Trige Kirke er Søren Skriver og/eller hans hustru fra Grundfør ofte faddere; så måske kommer navnet Skriver fra Grundfør? Men i det sogn findes kun kirkebogsoplysninger fra 1812 og fremefter; sognet hørte sammen med Spørring, og begge sognes tidligere kirkebøger er gået tabt ved præstegårdsbrande.

********** Mads (Nielsen) Bachs forældre **********

Niels ?

Hans data er ukendte udover, at han må have haft 'Niels' som fornavn. Han er formentlig død før 1699, jvfr. notatets ordlyd ved hans kones død (se næste afsnit) - måske oven i købet før første kirkebog starter i Haldum 1696 ? Måske hører han hjemme i Grundfør sogn med både fødsel, vielse og død, eftersom hans enke flytter fra Grundfør til Haldum kort før sin død dér. I Grundfør sogn er alle kirkebøger fra før 1812 brændt, så det er ikke muligt at få flere oplysninger ad den vej.

Maren Nielsdatter

Mas Niels: Bachs moder Maren Nielsdatter" blev begravet 18. marts 1699 i Haldum, 67 år gammel. Hun må da være født ca. 1632 - altså et årstal, der ikke kan verificeres. Hendes forældre lader sig derfor heller ikke finde. Hvem hun var gift med og dermed fader til Mas Niels: Bach, vides heller ikke - udover at han må have heddet Niels. Da hun flyttede til Haldum fra Grundfør 8 uger før sin død, kan det være, at deres data overhovedet ikke findes i Haldum sogns kirkebøger, men at Mas Niels: Bach og begge hans forældre som nævnt stammer fra Grundfør - men hvor man intet kan finde, da kirkebøgerne er brændt.

********** Maren Skrifvers? forældre **********

Niels Kristensen

død i Haldum ? - født i Grundfør ? (kirkebøger fra før 1814 brændt)

Margrete ?

død i Haldum ? - født i Grundfør ? (kirkebøger fra før 1814 brændt)

********** Jensdatters forældre **********

Jens Olesen

Jens Olesen blev begravet i Haldum 22. april 1759, 56 år gammel, altså født ca. 1703. At han er fra Trige og flyttede til Haldum efter vielsen i Trige (se Mette Jensdatter ovenfor), bekræftes ved, at hans datter Kirsten er født i Trige 1731, men død og begravet i Haldum, også 1731. Det var også "hans gode Moder fra Panderup", der bar hans søn Christen, døbt 9. nov. 1732 i Haldum Kirke. Trige sogns kirkebogsregistreringer starter først 1708, så hans dåbsregistrering findes ikke. Ved sin vielse er han søn af Ole Trige.

Han er altså død før trolovelserne i 1762 (Jens Nielsen og Maren Jensdatter) og i 1769 (Niels Nielsen og Mette Jensdatter). Det er derfor næsten sikkert, at han er fader til de 2 piger Maren og Mette, ikke mindst p.g.a. deres efternavn og det forhold, at deres moders/hans kones navn overhovedet nævnes.

Det er formentlig Jens Olesen, der er årsag til, at vor stamfader får "Olesen"-navnet tillagt; som sognefoged underskrev Jens Nielsen sig lejlighedsvis som Jens Olesen (så ikke en fejl fra præstens side). Det kan bero på, at Niels Nielsen Gravgaards ældste broder Jens Nielsen Gravgaard overtog fædrenehjemmet, og at han selv derfor blev bosat i sin kones families ejendom. Olesen-navnet er så blevet tilknyttet dette steds beboere.

Som faddere til hans børn, døbt i Haldum Kirke, er der 3 gange en Peder Olesen fra Haldum, gift i Haldum Kirke 1722 med Mette Jensdatter (ikke Jens Olesens datter Mette, som først bliver født ca. 1739), og et par gange Søren Olesen og Rasmus Olesen samt deres koner fra Trige. Det er troligt brødre til Jens, og alle 4 er formentlig født i Trige, børn af Ole Trige eller Oluf Rasmussen, som hans rigtige navn synes at være.

Peder Olesen blev gift i 1722 og må være født, før kirkebogsregistreringerne starter i Trige i 1708; han er formentlig søn af Oluf Rasmussen og født i Trige p.g.a. sin fadderrolle ved dåb i Trige.

Rasmus Olesen, Oluf Rasmussens søn, blev døbt i Trige Kirke 4. marts 1708. En Rasmus Olesen blev begravet 5. dec. 1779 i Trige, 69 år gammel, altså så tæt overensstemmende med de nævnte dåbsdata, at det sikkert er samme mand. Ved hans børns dåb i Trige optræder Peder Ollufs:/Peder Olesen, Jens Ollufs: Jens Olesen og Jens Olesens Hustru af Haldum. Altså en bekræftelse af broderskabet.

Søren Olesen

Oluf Rasmussen får også en søn Søren døbt i Trige Kirke 3. søndag efter Trinitatis 1711 (21. juni), som næsten sikkert er den Søren Olesen, der bliver begravet i Trige 21. juli 1761, 50 år gammel. Dette bestyrkes ved, at Ole Trige er fadder ved Søfren Olufsens datter Elins dåb i Trige 1733.

Anne Nielsdatter

Afgangne Jens Olesens enke Anne Nielsdatter af Haldum døde 19. okt. 1793 og blev begravet i Haldum, 82 år gammel. Hun skulle da være født i 1711. I Trige sogns kirkebog ses, at Niels Pedersens datter Anne af Panderup blev døbt i Trige Kirke 10. søndag efter Trinitatis, netop i 1711.

Anna Nielsdatter er altså den moder, der omtales ved trolovelserne, enke efter Jens Olesen, hvilket betyder, at Mette Jensdatters og hendes søskendes forældre er Jens Olesen og Anne Nielsdatter fra Trige, som året efter deres vielse i kirken dér flyttede til Haldum, tilsyneladende efterfølgende hans broder Peder Olesen, som blev gift og sikkert bosat i Haldum allerede i 1722.

********** Jens Olesens forældre **********

Ole Trige/Oluf Rasmussen

Gammel Ole Rasmussen Stær? blev begravet i Trige Dom. Quinquagesima 1740, 76 år gammel. Han er da født ca. 1664. Hans oprindelse samt vielse er ukendt. Da der ikke findes andre af samme navn død og begravet i Trige, kan det være den rigtige person. Han må være gift før 1703 (Jens Olesens fødselsår).

Udover at være fader til Jens Olesen - og hans brødre - fik Olluf Trige en datter Sara døbt i Trige Kirke 3. påskedag 1714. Sara Olufsdatter optræder flere gange som fadder til brødrenes børn. Ved dåb 11. marts 1739 i Trige Kirke nævnes hun som Rasmus Synners Hustru af "Sastrup" (nu "Kjærgård" ) i Elsted sogn.

Oluf Rasmussen (Triges) Hustru

Navn ukendt - blev begravet i Trige Die Viridium 1735, 61 år gammel og må da være født ca. 1674; hun må da være ca. 10 år yngre end Oluf Trige, hvilket forekommer normalt. Hun er ikke nævnt ved navn, heller ikke som fadder, så hendes oprindelse er indtil videre ukendt.

********** Anna Nielsdatters forældre **********

Niels Pedersen

Den gode Dannemand salig Niels Pedersen af Panderup blev begravet i Trige 1. søndag efter Trinitatis 1729, 64 år gammel. Hans fødselsdata og vielse er ukendte; men han må være født ca. 1665 og var øjensynlig først gift med Anna Rasmusdatter, der som hans (od?)gamle hustru blev begravet i Trige 6. feb. 1710, 74 år gammel (= født ca. 1636). Hun dør altså 1½ år før Anne Nielsdatters dåb i 1711 og er ikke dennes moder; Niels Pedersen kan jo have haft børn i sit første ægteskab, selv på trods af aldersforskellen; der er dog ingen dåbsregistreringer i Trige sogns kirkebog af hans børn i årene 1708-10.

Niels Pedersen blev gift igen, formodentlig 1710-11 og i Borum, med Anna Pedersdatter. Hun nævnes som salig Niels Pedersens enke ved deres barn Niels´ dåb i Trige Kirke 23. søndag efter Trinitatis 1729. Hun må derfor antages også at være moder til Anne Nielsdatter allerede i 1711 og er i øvrigt fadder til hendes og Jens Olesens første barn, Kirsten, døbt i Trige 1731 - naturligt nok, da det jo er hendes første barnebarn.

Niels Pedersens datter Mette Nielsdatter, født 1722, blev gift i Trige Kirke 8. aug. 1755 med Peder Povelsen Troelsen i Elev (se 1. Ellen Poulsdatters aner).

Anna Pedersdatter

Niels Pedersens vielse til Anna Pedersdatter findes ikke i hverken Borum eller Trige sognes kirkebøger. I Borum sogns kirkebog findes til gengæld 2 indførelser af Maren Pedersdatters vielse til Niels Michelsen Haugaard i Borum Kirke, hhv. 1705 og 1710. En forklaring på dette helt usædvanlige forhold - Maren Pedersdatter og Niels Michelsen Haugaard får børn døbt i Årslev Kirke allerede fra 1707, hvor begges fulde navne anføres ved Marens påfølgende introduktion, så hvorfor vie dem en gang til 5 år senere ? - kunne være, at præsten i 1710 simpelthen har forvekslet de 2 søstre med hinanden samt deres mænds navne, og at vielsesregistreringen det år reelt dækker Anna Pedersdatter og Niels Pedersen; under alle omstændigheder passer det rent tidsmæssigt m.h.t. Anne Rasmusdatter død i februar 1710, vielse nr. 2 i Borum i august samme år (se Abelone Nielsdatters forældre). samt deres datter Annes fødsel i juni 1711 i Trige.

Anna Pedersdatter af Panderup blev begravet i Trige 2. marts 1759, 69 år gammel, d.v.s født ca. 1690 - altså også med en stor aldersforskel i forhold til sin mand. Hun stammer fra Borum, idet Peder Herslöf's hustru fra Borum bærer Anne Nielsdatter i 1711; det må være hendes moder, for ved Niels Pedersens søn Peders dåb 1712 og datter Appelones dåb 1719 var det "hans Hustrus Moder af Borum", der frembar børnene. Og også Peder Herslöf af Borum er fadder flere gange til Niels Pedersens børn i Trige. Ved sønnen Peders dåb 1725 blev barnet fremstillet af "Moderens Syster Kiersten Pedersdatter af Borum"; fadder ved samme lejlighed var "Moderens Syster Maren Pedersdatter, gift i Aarslef" (se Ellen Poulsdatters aner).

Anna Pedersdatter blev senere gift med Rasmus Sørensen, død 1761.

Niels Michelsen Haugaard og hans Hustru af Aarslev er faddere til Niels Pedersens børn, døbt hhv. 1729 og 1719. Det er jo samme par, der er Abelone Nielsdatter, Ellen Povlsdatters Moders forældre. Herudover optræder de også enkeltvis ved andre af Niels Pedersens børns dåbshandlinger.

Jens Nielsen og Ellen Povlsdatter må således have Peder Hersløf som fælles forfader, idet han må anses for at være fader til både Maren Pedersdatter i Årslev og Anna Pedersdatter i Pannerup (de er jo bekræftet som værende søstre). Han er så Jens Nielsens tipoldefader og Ellen Poulsdatters oldefader (se efterfølgende sider med anetavler for begge stamforældre).

At der på den baggrund har været løbende kontakt med familiefester, dåbshandlinger etc. mellem alle efterfølgende slægtled kan da ikke undre - det synes nærmest uundgåeligt.

Det behøver således ikke at være helt tilfældigt, at en ungkarl fra Haldum bliver gift med en enke fra Kankbølle i 1802.

Det har været både overraskende og ganske spændende at undersøge de forannævnte forhold. Man kan f. eks. tænke på, hvordan Peder Haugaard, der fra 1615 levede under 3 konger, mon har opfattet sin situation og hvor meget han fulgte med i de begivenheder, der fandt sted omkring ham. Men han har formentlig frosset bravt i vinteren 1657, da den svenske konge gik over isen i Storebælt med sin hær - hvis han overhovedet har fået kendskab til den begivenhed.

Århus, august 2001

Aage R. Mortensen

Den første folketælling med navne (1787) omfattede "kun" 841.806 personer ialt.