Kankbølleslægten
Historien om Byen og slægten Kankbølle
Følgende redegørelse er udarbejdet af Slægtsgårdsforeningen, som vi skylder tak for disse oplysninger om slægtens og byens historie.
Den lille by K a n k b ø l l e, i Hjortshøj sogn bestod i 1500-og 1600-tallet af 4 selvejergårde, hvoraf det ene par synes at have været omtrent dobbelt så stor som det andet par. Gennem Kalø lens jordbøger og skattemandtal, matrikler af 1664 og 1688, samt først og fremmest markbogen fra 1862 (nr. 1101), hvilke kilder nu alle opbevares i Rigsarkivet i København, kan vi danne os et ganske godt indtryk af den lille landsbys forhold for 300-400 år siden og desuden antyde nogle perspektiver i byens historie endnu længere tilbage i tiden, helt tilbage i middelalderen.
I et dokument fra 23. august 1427, der er indskrevet i Århus-bispens jordebog (S.R.D. VI469), nævnes det, at en forholdsvis lille kornafgift, ½ øre, - d.v.s. 15 eller 18 skæppe korn - af Kankbølle skulle svares til Århus Domkapitel, og dette har givet Stednavneforsker dr. Phil. Kr. Hald anledning til at formode, at byen delvis skulle have tilført kapital, og at navnet skulle tydes som kannikkernes bølle (Østjysk Hjemstavn I 162). Bølle eller Bøl er ikke noget usædvanlig stednavneendelse, derimod må det vist siges at være ret bemærkelsesværdigt, at et ord som Kannik skulle have givet anledning til dannelse af et stednavn af denne type, og det må vist også være rimeligt at sætte et spørgsmålstegn ved denne tydning.
Kankbølle-gårdne var nemlig gamle selvejergårde, og dette må efter alt, hvad der hidtil er oplyst om den slags gårde, betyde, af de i middelalderen aldrig har været underlagt nogen gejstlig eller verdslig godsherre.
Noget andet er, at selvejet efterhånden ikke var meget værd, da adelens og kirkens fæstebønder jo var skattefri, blev krones fri skattebønner efterhånden pålignet så mange afgifter til kronen, at de reelt om ikke formelt fuldstændig var at regne som en slags fæstebønder under kronen. De ældste afgifter, som ifølge Kalø lens jordebog fra 1573 påhviler hver af selvejerne i Kankebøl, var 6 skill. i leding af hver af de store gårde, og 3 skill. af hver af de mindre. (I jordebogen 1597) og i senere jordebøger nedsat til henholdsvis 4 og 2 skill.). Leding var en pengeydelse af selvejerne, som har forbindelse langt tilbage i tiden, helt til den tid i den tidlige middelalder, da bøndernes pligt til at møde personligt, når kongen tilbød til leding, afløstes af et pengebeløb til udrustning af hæren. Også i middelalderen blev penge bestandig mindre værd, og derfor var leding i 1500-tallets jordebøger sunket ned til kun at være en afgift af ubetydelig værdi.
Til gengæld var der kommet andre, mere tyngende afgifter til. Engang midt i middelalderen er selvejerbøndernes afgifter i Kalø len på en særdeles håndfast måde blevet ordnet således, at bønnerne blev lagt i læg, og hvert læg skulle præstere en vis mængde naturalier, der vist nærmest måtte opfattes som beregnet til underhold for kongens folk på Kalø slot. Inden for hvert læg måtte så den rige hjælpe den fattige med at præstere ydelsen. Bønderne i Kankbølle blev lagt i læg med 10 andre bønder i nærliggende byer. Senere blev en del af udgiften stykket ud på de enkelte gårde.
De 2 store gårde i Kankbølle skulle hver præstere: 1½ ørte (18 skæpper) byg, 12 skæpper havre, 1 får, 1 lam, 1 gås, 6 høns. Og de 2 mindre gårde: 9 skæpper byg, 13 skæpper havre, 1 får, 1 lam, 1 gås og 6 høns.
Men endnu i 1500- og 1600-tallet var de 14 bønder fælles om følgende samleskat: 3 fede køer, 1 malkeko, 1 plovokse, 1 td. smør, 6½ fedesvin, når ikke olden er, og 14 oste.
Efterhånden omregnedes dog denne fælles skat i penge, der pålignedes de enkelte gårde. hvortil de siden hørte, indtil de i begyndelsen af 1800- tallet frikøbtes af beboerne.
De ældste kort over Kankbølle by og mark blev ganske vist først tegnet i 1788 (Orig. kort 1, Matrikulsarkivet), men da forholdene i den lille by var ret stabile, har det været muligt at sammenligne oplysningerne om Kankbølle i udskiftningstiden (1788) med de ældre og mere udførlige oplysninger, som findes i markbogen fra 1682, efter at der - til brug for denne undersøgelse - var fremstillet en beboerrække for samtlige gårde i Kankbølle ca. 1573- ca. 1820. Herefter kan der gives følgende beskrivelse af byen i fællesskabets dage:
Nordøstligst i byen lå den ene af de 2 store gårde; den nævnes altid først af gårdene i de gamle jordebøger. Omkring 1680 blev den delt (vist mellem Anders Rasmussen og hans fader, Rasmus Sørensen) i 2 lige store dele; den ene af disse halvgårde er den slægtsgård, som her skal omtales (matr. Nr. 2); den anden halvgård fik ved matriklen 1844 nr. 3.
I de ældste jordebøger nævnes altid lige efter denne første gård i Kankbølle den mindre gård, som lå sydvest for den (nu matr. nr. 4), og derefter kommer den anden store gård (nu matr. nr. 1) og til sidst den anden mindre gård (nu matr. nr. 5).
Sammenlignes denne rækkefølge i jordebøgerne med den temmelig faste rækkefølge, som gårdene agre havde rundt omkring på bymarken, nemlig (efter nugældende matr. numre): 1 - 5 -2 + 3 -4, kommer vi frem til det resultat, at Kankbølle engang i middelalderen har bestået af kun 2 store gårde, der senere er blevet delt i henholdsvis matr. nr. 1 og 5 - og matr. nr. 2+3 og 4; men hvor langt tilbage i tiden denne deling må søges, kan der desværre ikke leveres nogen oplysninger om.
Den dyrkede jord til Kankbølle var delt i ikke mindre end 897 ager og klepper (klepper er betegnelse om ager af uregelmæssig form), heraf ca. 340 i Østermark og lige så mange i Vestermark, medens Mellemvangen kun havde 211. En nærmere undersøgelse af bymarken ligger udenfor rammerne af denne undersøgelse.
Interessant er det, at vi også af markbogen kan skimte oprindelsen til gården Stenaa. De agre, som tilhørte denne ejendom, lå nemlig altid ved siden af de agrene til gård matr. nr. 4, og vi kan derfor antage, at Stenaa oprindelig er en part af denne gård (eller måske af den større gård matr. nr. 2+3 og 4). Derimod savner vi fuldstændig forklaring på, hvordan det er gået til, at en part i den oprindelige selvejergård er overgået i adelseje som fæstegods; Stenaa var nemlig fæstegård i 1600- tallet og sikkert også langt tidligere.
Ifølge jordebøgerne fra 1600- tallet havde den store gård, som senere blev delt i matr. nr. 2 og 3, tillagt en særlig jord, Ulsjord, heraf ydedes 4 skill. til leding.
Den 14. juni 1664 blev gårdene i Kankbølle sammen med andre bøndergods solgt fra kronen (om selvejerrettigheder var der ingen, der spurgte!) og kom under Vosnæsgård (Kr. Skøder, Skødebog L
Om nogen handel efter kortspil er der dog intet fundet i arkiverne.
Kankbølle udskiftedes i 1788. Selve udskiftningsakten er ikke bevaret, men slægtsgården, som her omtales, fik et tilliggende, der i sogneprotokollen fra ca. 1810 (Matrikulsarkivet) beskrives således:
Gårdsplads og have nordøst i byen, en hovedlod sydøst ved byen, en udlod norden for byen og to skovlodder norden for udlodden. Til denne gård hører desuden andel efter hartkorn i fællesjorderne under matr. nr. 14. Tilsammen udgjorde gårdens tilliggende ca. 91½ td. land, der sættes til hartkorn i den nye matrikel af 9-2-1-¾.
Gamle udtryk og deres betydning: