Gamle Danske Måleenheder

Længdemål

Alensystemet

Grundenhed: 1 alen = 62,81 cm. Fra 1835: 1 alen 62,77 cm.

Tabel

1 mil = 4 fjerdingveje = 40 kabellængder = 2.400 roder = 4.000 favne = 4.000 skår = 12.000 alen.

1 alen = 2 fod = 8 håndsbredder = 24 tommer = 128 bygkorn = 288 linier = 3.456 skrupler.

• 1 alen = 2 fod = 8 håndbredder = 24 tommer = 128 bygkorn = 288 linier = 3.456 skrupler = 62,81 cm (1835: 62,77 cm).

• 1 bygkorn = 1/128 alen = 0,49 cm (1835: 0,49 cm).

• 1 favn = 3 alen = 188,44 cm (1835: 188,31 cm), se også favn som rummål for brænde.

• 1 fjerdingvej = ¼ mil = 3.000 alen = 1.884,30 m (1835: 1.883,10 m).

• 1 fod = ½ alen = 31,41 cm (1835: 31,39 cm).

• 1 håndsbred = 1/8 alen = 7,85 cm (1835: 7,85 cm).

• 1 kabellængde = 100 favne = 300 alen = 188,44 m (1835: 188,31 m). Med meterloven af 1907 fastsattes 1 kabellængde til 1/10 sømil = 185,2 meter.

• 1 linie = 1/288 alen = 2,18 mm (1835: 2,18 mm).

• 1 mil = 4 fjerdingvej = 12.000 alen = 7.537,20 m (1835: 7532,40 m).

• Fra 1698 regnede man 1 rode = 5 alen = 314,05 cm (1835: 313,85 cm).
  Tidligere regnede man med 1 rode = 6 sjællandske alen.

• 1 skrupel = 1/12 linie = 1/3456 alen = 0,18 mm (1835: 0,18 mm), se også skrupel som vægtenhed.

• Skår:
  1 skår = 3 alen = 188,44 cm (1835: 188,31 cm).

• Tomme:
  1 tomme = 1/24 alen 2,62 cm (1835: 2,62 cm).

Andre længdemål

• Knob:
  Til angivelse af hastighed. 1 knob = 1 sømil pr. time.

• Nautisk mil:
  1 nautisk mil = 1 sømil = 1.852 meter.

• Sømil:
  1 sømil = 1.852 meter.

Rummål

Grundenhed: 1 pot = 1/32 kubikfod = 0,966 liter.

Tabel:
1 oksehoved (vin) = 1,5 amme = 6 ankre = 12 bimpler = 120 kander = 240 potter = 960 pægle= 231,84 liter.

1 amme = 4 ankre = 8 bimpler = 80 kander = 160 potter = 640 pægle = 154,65 liter

• Amme, ahm, ame, ohm:
  1 amme = 155 potter = 149,73 liter (i praksis regnede man formentlig ofte med 156 = 150,7 liter eller 160 potter = 154,6 liter).

• Anker:
  1 anker = 39 potter = 37,67 liter. Indtil 1698 var 1 anker = 40 potter = 38,64 liter, hvilket det formentlig vedblev med at være i praksis.

• Bimpel:
  1 bimpel = ½ anker = 20 potter = 19,32 liter.

• Drittel:
  Mål for smør. 1 drittel = 1/3 tønde smør = 45,33 potter = 43,80 liter, se også drittel som vægtmål.

• Fad:
  Fad blev brugt som rummål for flydende varer – som regel svarende til 2 tønder. Se også fad som vægtmål.
  • 1 fad vin = 4 oksehoveder = 6 ammer = 24 ankre = 960 potter = 927,36 liter.
  • 1 fad øl = 2 øltønder = 272 potter = 262,75 liter.

• Fjerding:
  Betyder ¼. Bruges om rummålene ¼ af en tønde og ¼ af en skæppe.

• Fjerdingkar:
  Som rummål betyder fjerdingkar ¼ skæppe. Se også fjerdingkar som flademål og jordværdimål.

• Flaske:
  Bruges om uspecificerede flasker, men også mere specifikt som 1 flaske = 3 pægle = ¾ pot 0,73 liter.

• Kande:
  1 kande = 2 potter = 1,93 liter.

• Oksehoved:
  Mål for flydende varer. Fx:
  • 1 oksehoved vin = 6 ankre = 240 potter = 231,84 liter.
  • 1 oksehoved eddike = 1,5 øltønde = 204 potter = 197,07 liter

• Otting:
  1/8 tønde. Bruges også generelt om 1/8. Se også ottingskar.

• Ottingkar:
  1 ottingkar = 1/8 skæppe.

• Pibe:
  Bruges om spansk og portugisisk vin. 1 pibe = 480 potter = 463,68 liter.

• Pot, potte:
  1 pot = 1/32 kubikfod = 4 pægl = ½ kande = 1/39 anker (i praksis nok oftest 1/40 anker) = 0,966 liter.

• Pægl:
  1 pægl = ¼ pot = 0,24 liter.

• Saltskæppe:
  Brugt for salt, stenkul og bark. 1 saltskæppe = 1/8 salttønde = 22 potter = 21,25 liter. Saltskæppen blev afskaffet i 1698, og man brugte herefter kornskæppen som mål for salt.

• Skæppe, kornskæppe:
  Hvis ikke andet er angivet, bruges skæppe hovedsagligt om korn. 1skæppe=1/8korntønde=4fjerdingkar = 8 ottingkar = 18 potter = 17,39 liter. Se også skæppe som jordværdienhed og arealmål.
• Stob:
  Betyder egentlig et krus (Pæglestob: krus afdelt med mærker for hver pægl). Brugt for flydende varer.
  1 stob = 2 kander = 4 potter = 3,864 liter.

• Stykfad:
  1 stykfad = 7 ½ amme = 30 ankre = 1.200 potter = 1159,2 liter.

• Tønde:
  Som rummål afhang tøndens størrelse af indholdet. De forskellige tønders størrelse blev fastlagt i 1683. Se også tønde som vægtenhed, jordværdienhed og arealenhed.
  • Korntønde: 1korntønde=144potter=8skæpper=32fjerdingkar=64ottingkar=128halvottinger = 139,10liter.
    Korntønden blev brugt til korn, men også en række andre varer som malt, gryn, ærter, frugt og kalk.
  • Norsk tjæretønde:
    Anvendt for mange varer i den nordiske handel. Fra 1698: 1 norsk tjæretønde = 120 potter = 115,92. (Også kaldet islandsk-færøsk trantønde).
  • Salttønde:
    Brugt for salt, stenkul og bark. Fra 1683: 1 salttønde = 8 saltskæpper = 32 fjerdingkar = 176 potter = 170,02 liter. Efter 1698: 1 salttønde = 10 (korn)skæpper = 180 potter = 173,88 liter. Efter 1778: 1 salttønde = 1 korntønde.
  • Sildetønde:
    1 sildetønde = 136 potter = 131,38 liter. Fra 1719: 1 sildetønde = 112 potter = 108,19 liter.
  • Smørtønde:
    1 smørtønde = 136 potter = 131,38 liter.
  • Øltønde:
    1 øltønde = 136 potter = 131,38 liter. Fra 1832 blev det tilladt at regne med 1 øltønde = 140 potter = 135,24 liter.

• Viertel:
  Bruges om vin. 1 viertel = 8 potter = 7,73 liter.

Andre rummål

• Favn:
  Bruges om rummål om brænde. 1 favn = 72 kubikfod = 2,23 m³. Se også favn som længdemål.

• Kubikalen:
  1 kubikalen = 8 kubikfod = 0,25 m³.

• Kubikfavn:
  1 Kubikfavn = 27 kubikalen = 216 kubikfod = 6,70 m³.

• Kubikfod:
  1 kubikfod = 1/8 kubikalen = 1/216 kubikfavn = 0,031 m³ = 31.000 cm³.

• Kubiktomme:
  1 kubiktomme = 1/1728 kubikfod = 1/13.824 kubikalen = 17,99 cm³.

Vægtmål / Pundsystemet

Grundenhed: 1 pund = 1/62 kubikfod vand = 496 gram. Fra 1839: 1 pund = 500 gram.

Tabel:
1 skippund = 20 lispund = 320 pund.
1 pund = 2 mark = 16 unser = 32 lod = 128 kvint = 512 ort.
(Efter 1861: 1 pund = 100 kvint = 1.000 ort)

• Bismerpund:
  1 bismerpund = 1/3 våg = ¾ lispund = 2 kors = 12 pund = 24 mark = 5,95 kg (1839: 6 kg).

• Centner:
  1 centner = 7 lispund = 112 pund = 55,55 kg. I løbet af 1700-tallet begyndte man at regne med 1centner = 100 pund og med pundets justering fra 1839 var 1 centner = 50 kg. 1 centner i metersystemet er 100 kg.

• Fad:
  bruges som vægtmål for især metal. Størrelsen på fadet afhang af varen, se også fad som rummål. Fx:
  • 1 fad bly = 6 skippund = 1.920 pund = 952,32 kg (1839: 860 kg).
  • 1 fad kobber = 3,5 skippund = 1.120 pund = 555,52 kg (1839: 560 kg).

• Kors:
  1 kors =1/2 bismerpund = 6 pund = 2,98 g (1839: 3 kg).

• Kvint, kvintin:
  1 kvint = 1/128 pund = 3,88 g (1839: 3,91 g). Fra 1861: 1 kvint = 1/100 pund = 5 g.

• Lispund:
  1 lispund = 16 pund = 7,94 kg (1839: 8 kg).

• Lod:
  1 lod = 1/32 pund = 15,50 g (1839: 15,63 g).

• Mark:
  1 mark = ½ pund = 248 g (1839: 250 g).

• Ort:
  1 ort = 1/512 pund = 0,97 g (1839: 0,98 g). Fra 1861: 1 ort = 1/1.000 pund = 0,5g.

• Pund, skålpund:
  1 pund = 2 mark = 16 unser = 32 lod = 128 kvint = 512 ort
  = 1/16 lispund = 1/320 skippund = 496 g. Fra 1839 regnede man med 1 pund = 500 gram.
  Fra 1861 underinddelte man pundet i 1 pund = 100 kvint = 1.000 ort.

• Skippund:
  1 skippund = 20 lispund = 320 pund = 158,72 kg (1839: 160 kg).

• Tønde:
  Vægtmål for tørvarer. 1 tønde = 16 lispund = 256 pund = 126,98 kg (1839: 128,00 kg), heraf vejer tønden 2lispund og varerne 14 lispund, se også tønde som rummål, jordværdienhed og arealenhed.
  For flydende varer som sæbe, smør og talg har man i 1700-tallet regnet med tønden som vægtmål frem for rummål, så 1 tønde = 14 lispund = 224 pund = 111,1 kg.
  • Drittel:
    Mål for smør. 1 drittel = 1/3 tønde = 74,67 pund = 37,04 kg (1839: 37,34), se også drittel som rummål.

• Unse, unze:
  1 unse = 1/16 pund = 31,00 g (1839: 31,25 g).

• Vog, våg:
  1 vog = 3 bismerpund = 36 pund = 17,86 kg (1839: 18 kg).

Apotekerpundsystemet

Apotekerpundet blev brugt i handel med medicinalvarer.

Grundenhed: 1 Apotekerpund = 357,85 g. Fra 1858 blev det fastsat til ¾ af et almindeligt pund dvs. 375 g. Fra 1869 brugte man metersystemet til apotekervarer, sådan 1 apotekerpund = 1 pund = 500 g.

1 apotekerpund = 12 apotekerunser = 96 drachmer = 288 skrupler = 5.760 gran.

• Apotekerpund:
  1 apotekerpund = 12 (apoteker)unser = 96 drachmer = 288 skrupler = 5.760 gran = 357,85 g (1858:375g).

• Apotekerunse:
  1 apotekerunse = 1/12 apotekerpund = 29,82 g (1858: 31,25 g).

• Drachme:
  1 drachme = 1/96 apotekerpund = 3,73 g (3,91 g).

• Gran:
  1 gran = 1/5.760 apotekerpund = 0,062 g (1858: 0,065 g).

• Skrupel:
  1 skrupel = 1/288 apotekerpund = 1,24 g (1858: 1,30 g), se også skrupel som længdemål.

Kølnerpundsystemet

Kølnerpund anvendtes som vægtenhed for guld og sølv.

Grundenhed: 1 kølnerpund = 468 gram.

17 kølnerpund = 16 pund.
1 kølnerpund = 2 kølnermark = 16 unser = 32 lod = 48 karat = 128 kvint = 512 ort = 576 gren = 9.216 es = 468 gram.

• Es eller as:
  1 es = 1/9.216 kølnerpund = 0,05 g.

• Gren:
  1 gren= 1/12 karat = 1/576 kølnerpund = 0,81 g.

• Karat:
  vægt- og kvalitetsenhed for guld. 1 karat = 12 gren = 1/24 lødemark = 1/48 Kølnerpund. Som kvalitetsenhed er 1 karat = med 1/24 lødemark. Hvis guldet er rent, er det 24 karat (jf. lødemark).

• Kølnerpund:
  17 kølnerpund = 16 pund. 1 kølnerpund = 2 kølnermark = 16 unser = 32 lod = 48 karat = 128 kvint = 512 ort = 576 gren = 9.216 es = 468 g.

• Lødemark, vægtmark, kølnermark:
  1 lødemark = ½ kølnerpund = 234 g. Som kvalitetsenhed for guld er 1 lødemark guld = 24 karat guld, hvilket er rent guld.

• Lødighed:
  Kvalitetsenhed for sølv. 1 lødemark = 16 lod sølv. Sølvkvaliteten måltes således i sekstendele, således 16-lødigt betyder 16/16, hvilket er rent sølv.

Flademål

• Album:
  1 album = 145,8 kvadratalen = 1/96 tønde land = 57,53 m² (1835: 57,46 m²).

• Ar:
  1 ar = 100 m².

• Fjerdingkar:
  1 fjerdingkar = 1/32 tønde = 437,5 kvadratalen = 172,60 m² (1835: 172,38 m²), se også fjerdingkar som rummål og jordværdimål.

• Hektar:
  1 hektar = 1,81 tønde land = 100 ar = 10.000 m².

• Kvadratalen:
  1 kvadratalen = 4 kvadratfod = 1/9 kvadratfavn = 3.945,10 cm² (1835: 3.940,07 cm²).

• Kvadratfavn:
  1 kvadratfavn = 9 kvadratalen = 36 kvadratfod = 3,55 m² (1835: 35,46 m²).

• Kvadratfod:
  1 kvadratfod = ¼ kvadratalen = 1/36 kvadratfavn = 0,099 m² (1835: 0,099 m²)

• Kvadratmil:
  1 kvadratmil = 144.000.000 kvadratalen = 56,81 km² (1835: 56,74 km²).

• Skæppe:
  1 skæppe = 1/8 tønde land = 1.750 kvadratalen = 690,39 m² (1835: 689,51 m²), se også skæppe som rummål og jordværdienhed.

• Tønde land:
  1 tønde land = 14.000 kvadratalen = 0,55 hektar = 8 skæpper = 32 fjerdingkar = 96 album = 5.523,14m² (1835: 5.516,10 m²).

Antal enheder

• Deger, dægge:
  Bruges særligt om huder og skind. 1 deger = 10 stk.

• Dusin:
  1 dusin = 12.

• Fjerding:
  1 fjerding = ¼ (bruges særligt om skæpper og tønder).

• Gros:
  1 gros = 12 dusin = 144 stk.

• Kærv:
  1 kærv = 3 neg korn.

• Neg:
  Grundenhed for utærsket korn. 3 neg korn = 1 kærv. 60 neg korn = 1 trave.

• Ol, vol:
  1 ol = 4 snese = 80 stk.

• Otting:
  1 otting = 1/8 (bruges også om tønder og som forkortelse for ottingkar).

• Ring:
  1 ring = 4 skok = 240 stk.

• Simmer, zimmer:
  Bruges om skind. 1 simmer = 40 skind.

• Skok:
  1 skok = 3 snese = 60 stk.

• Snes:
  1 snes = 20 stk.

• Stieg:
  1 stieg = 20 stk.

• Stort hundrede:
  120 stk.

• Stort tusinde:
  1.200 stk.

• Tal:
  Bruges om fisk. 1 tal = 110 stk.

• Trave:
  Mål for utærsket korn. 1 trave = 20 kærv = 60 neg (kan også være 20 eller 40 neg).

• Tylt, tylvt:
  1 tylt = 12 stk.

Jordværdimål

• Hartkorn, tønde hartkorn:
  Hartkorn er en jordværdienhed. Man kan ikke uden videre regne om fra areal til hartkorn, da det afhænger af jordens kvalitet. 1 tønde hartkorn = 8 skæpper hartkorn = 32 fjerdingkar hartkorn = 96 album hartkorn. Se også tønde som vægtenhed, rummål og arealenhed.

• Fjerdingkar:
  1 fjerdingkar = ¼ skæppe hartkorn. Se også fjerdingkar som flademål og rummål.

• Skæppe:
  1 skæppe = 1/8 tønde hartkorn. Se også skæppe som rummål og flademål.